Til minde om Emma

Jeg købte Emma i 2001 af Lene Elm, BW Miniatures, hun var min første miniaturehest. Emma var ifolet, men fik et dødfødt hingsteføl, og Lene trak,  efter aftale, føl på hende året efter, det blev til welsh krydsningshoppen BW's Emely Rose.
I 2003 fik jeg så mit første føl efter Emma, Evita Engmarkshus, en hoppe efter en welsh hingst på 126 cm. Emma klarede folingen selv, hun var egentlig konstateret ikke drægtig ved blodprøve, men en morgen stod der et føl i boksen. 
I 2004 fik Emma hingsteføllet Everts Engmarkshus efter  miniature hingsten Gigolo Af Brøggergaarden. Også denne gang klarede hun det selv uden problemer. Jeg havde redt op i stalden og overnattede i boksen ved siden af, to nætter, inden hun den 3. aften folede på et kvarter mens jeg var inde for at børste tænder. 
I 2005 fik Emma ingen føl, hun var blevet holdt til ved min egen 2-års welsh hingst, som jo nok havde haft for travlt, for der var flere hopper der løb om ved ham det år. 
I 2006 kom Olympia's Enjoy Last of Loke et hoppeføl efter miniature hingsten Loke. Loke blev senere kastreret derfor navnet. Også denne gang snød hun mig og folede uden jeg var der.
I 2007 kom så føllet efter min egen welsh hingst, Olympia's E.D. Show Me. Jeg var der, men kun som tilskuer, for Emma klarede det fint selv.
I år ventede Emma føl efter AMHA hingsten Zephyr Woods Russian Twister, og jeg var mega spændt. Emma viste tydelige tegn på at folingen var nær lørdag morgen d. 12. april, så hun var stærkt bevogtet. Ved  19.30 tiden kørte jeg hen for at fodre naboens heste, og derefter til Vejle efter mad, alt var roligt. Kl. 20.30 kiggede Christian til Emma, alt var roligt. Kl 21 var jeg hjemme igen og kiggede ud til Emma, da var  folingen godt igang, og hun havde brug for hjælp. Føllet sad fast og jeg trak og trak , ringede til dyrlægen og pludselig kom føllet, et palomino farvet hoppeføl, og det var stort. Emma blev liggende længe, hun var træt, det havde været en hård omgamg, men hun kom op og alt virkede normalt - 2 dage efter døde Emma af komplikationer fra folingen.

Emma var ikke nogen skønhed, jeg plejede at sige at hun var af den "gammeldags type" , dermed sagt at hun var lidt lavstammet, men hun havde nogle andre kvaliteter. Hun var som regel ukompliceret i alle henseender. Hun var nem at ifole og folede selv uden problemer, med denne ene og sidste undtagelse. Henses føl har været kønne og velgående, og med godt temperament, alt i alt en ganske god avlshoppe. Men det der betød mest for mig var Emmas sind. Hun var rolig og godmodig, havde ingen nykker eller unoder. Hun kunne gå sammen med alle heste bare de var gode ved hende, for hun slog hværken først eller igen, dog med undtagelse af hingste der ville noget på det forkerte tidspunkt.
I en alder af 9 år fandt jeg på at hun skulle lære at springe, og være med i børnekonkurrencerne ved DMHF's føl og plageskue i 2004, det tog hun med ophøjet sindsro og gjorde sit bedste, hvilket rakte til en 1. og en 4. plads.

Ind imellem havde hun selvfølgelig sin egen mening om tingene, men blev aldrig hysterisk. Jeg prøvede faktisk at køre hende til engang, det gik også meget fint, indtil jeg vrikkede om i et hov aftryk fra en stor hest, og faldt på ridebanen, Emma blev forskrækket og løb med vognen og kørte mig over. Jeg valgte at opgive, selv om det sikkert ikke havde været nødvendig.
Emma vil altid have en stor plads i mit hjerte, og jeg vil komme til at savne hende meget. 
Med tak for de mange gode stunder og oplevelser hun har givet mig, ønsker jeg hende fred på De Evigt Grønne Enge.


 


Home