|
Den 27. august kulminerede
flere ugers arbejde og træning.
Jeg havde to af vores egne heste med: Olympia Power Of Dusty og Evita Engmarkshus. Derudover skulle jeg vise Brøggergaardens Play Boy for BW miniatures og Strandgårdens Thea sammen med Lya fra Strandgårdens Miniatureheste.
Ved halv 9-tiden stod vi
klar til måling. Power blev målt til 26" på sidste manhår
og var dermed ikke større end mange andre miniaturehesteføl
hvor begge forældre er miniaturer. Evita blev desværre målt
½" for stor til at måtte deltage i dette show.
Power var den første der skulle i ringen, og vi kom i god tid. Der var rigtig mange mennesker, der var interesseret i de små heste, der blev spurgt om alder, forventede størrelser og hvad de kunne bruges til, og der blev nusset og taget billeder i massevis. Power tiltrak stor opmærksomhed. Så skulle vi i ringen,
sammen med fire hingsteføl med amerikansk afstamning og en dansk.
Play Boy skulle vises i klassen for senior hingste, men i selvskab med hingste som MH Tuffs Top Buck var der ikke meget at stille op. Det blev ikke til nogen placering, men han opførte sig rigtig pænt. Der var nu noget tid til
jeg skulle i ringen igen, så da der pludselig var en der manglede
en handler, tilbød jeg min hjælp. Det var Skovsgårdes
Tiny Tuxedo der skulle vises i farve klassen:
Da Evita ikke måtte
deltage, fandt jeg pludselig på at starte en springklasse med Play
Boy.
Play Boy fik en anden showgrime
på og kunne derefter deltage i endnu en klasse han ikke var trænet
direkte til: Showmanship.
Så var det Thea's
tur. Lya og jeg skulle vise hende i Liberty. Jeg havde trænet Thea
til at reagere på hvordan jeg holdt pisken, så jeg kunne styre
hende rundt i ringen i trav og galop ude at røre hende. Da musikken
startede og jeg slap hende gik hun lige i galop som hun skulle. Det så
godt ud, men så...
På trods af lange
ventetider og forsinkelser, diskvalificering og udelukkelse pga. størrelse,
var det en fantastisk oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden.
En oplevelse jeg kun kunne få, fordi jeg har så vidunderlige
venner, der altid hjælper mig, når jeg har brug for en
barnepige og en hjælpende hånd inden og under sådan et
show.
|